I Kristi himmelfartsferien 13.–16. maj 2010 slår Rosenholm Slot portene op til en forrygende livsstilsmesse. På messen vil vi præsentere udstillere inden for følgende kategorier: kunst, gastronomi, biler, delikatesser, design, vin, mode, smykker, wellness, hus & have, børnetøj/mode, økologi, luksusrejser/ferieophold, mikrobryggerier, antik, brugskunst, trends, møbler, camping m.m.

På denne hjemmeside kan I finde informationer omkring messen målrettet jer som udstillere, og vi håber at dette har vakt jeres interesse. Er der yderligere spørgsmål, ser vi frem til at høre fra jer. Ellers glæder vi os til at byde jer velkommen som udstiller på Rosenholm Slot i maj 2010.

Godset i dag
I 1930’erne gik besiddelsen, som indtil nationalbankdirektør Hans Lensbaron Rosenkrantz’s død i 1936 havde været holdt i hævd som et samlingssted for slægtens store og kostbare traditioner, helt i opløsning. Dele af skoven og avlsgården blev solgt fra og Rosenholm fik sin nuværende størrelse på 33 ha park, eng og skov.

Efter lensbaronesse Carin Rosenkrantz’s død i 1996 overgik Rosenholm fra familien til Rosenholmfonden, der i dag har Christian Rosenkrantz som bestyrelsesformand og baron Erik Christian Rosenkrantz som daglig leder - så slægten påvirker fortsat udviklingen på stedet.

Se også www.rosenholmslot.dk og www.slotsgalleriet.dk

Restaureringer
Rosenholm har været underkastet store forandringer gennem tiden. Det indre inventar skyldes hovedsageligt Iver Rosenkrantz (1674 - 1745), der lod hovedbygningen istandsætte fra kælder til loft, fik parken omlagt og lod de prægtige lindeallér plante.

I 1800-tallet gennemgik Rosenholm en temmelig hårdhændet restaurering, hvor bl.a. de kalksten, der var anvendt på slottet, blev erstattet af cement. Cement var på dette tidspunkt et nyt og spændende produkt. På den lille pavillion i Parken, hvor kalkstenene er bevaret, kan man få en idé om, hvordan det har set ud i sin tid. Endvidere blev alle gårdene, der grænsede op til slottet, revet ned og samlet syd for borggården.

Under Holger og Carin Rosenkrantz er der gennemført store vedligeholdelsearbejder. Taget er således udskiftet i 1960’erne og broen over voldgraven er ligeledes totalrenoveret. I slutningen af 1990´erne har Rosenholm gennemgået en lang række forbedringer under den nuværende ledelse og fremstår i dag som et flot eksempel på, at det trods vanskelige tider for slotte og herregårde er muligt at bevare en del af dansk kulturarv.

Rosenkrantz
Slægten Rosenkrantz er både en af de ældste og godsrigeste danske adelsslægter. Som for flere middelalderslægters vedkommende, er den tidligste historie omgivet af sagn. Slægten Rosenkrantz er således ofte blevet set i sammenhæng med slægten Stygge. Disse to slægter skulle have samme fælles forfader - Prins Stygge år 650. Slægten kan dog med sikkerhed føres tilbage til 1308 til Ridder Iver.

Familienavnet Rosenkrantz
Ridder Erik af Hveringeholm skulle i sin tid (ca. 1350) været draget til Rom og af Paven have modtaget den rosenkrans, som senere gav slægten navn (rosenkransen er ikke afbilledet i selve våbenskjoldet, men ligger som en krans i hornene på den hjelm, der ofte vises i sammenhæng med våbenskjoldet). Slægtsnavnet blev dog først almindeligt i 1524 efter Frederik den I’s forordning om at antage faste familienavne.

Familien Rosenkrantz og dens betydning
Slægten var fra slutningen af 1400-tallet en fast bestanddel af den politiske elite i Danmark og en af de familier, der har leveret flest medlemmer til Rigsrådet og andre førende stillinger inden for det politiske liv. Fra Christian den IV’s første leveår frem til han blev myndig var det således Jørgen Rosenkrantz (1523-1596), der reelt styrede Danmark i samarbejde med de to andre adelige familier.

De første Rosenkrantz’er på Rosenholm
Jørgen Rosenkrantz var også den person, der påbegyndte byggeriet af Rosenholm i 1559. Sønnen Holger (1572-1642), også kaldet ”lærde Holger”, er nok en af slægtens mest kendte medlemmer. Udover i en periode at være statsminister og en førende kulturpersonlighed, uddannede han andre adelige familiers sønner på sit lille universitet ude i parken kaldet ”Pirkentavl”. Denne lille pavillon bliver betragtet som det første universitet i Jylland. Det er vanskeligt i få ord at beskrive slægtens udvikling op gennem historien, det er dog karakteristisk, at den fortsætter med at beklæde betydningsfulde og politiske embeder helt frem til forrige århundrede. Den sidste betydningsfulde post var besat af lensbaron, kammerherre og hofjægermester Hans Carl Oluf Rosenkrantz (1870-1936), der fungerede som nationalbankdirektør.

Slægten frem til i dag
Lensbaron Hans Carl Oluf Rosenkrantz indgik i to ægteskaber: af første ægteskab fik han sønnen lensbaron Holger Julius Frederik Knud Lavard Josef til Rosenholm (1902-1975), som var den sidste lensbaron på Rosenholm. Holger Rosenkrantz adopterede sønnen Christian Rosenkrantz (1950 - ), i dag bosat i Kassel i Tyskland. Han sidder som bestyrelsesformand for Rosenholmfonden, hvortil Rosenholm Slot overgik ved hans moder Carin Rosenkrantzs død i 1996. Af andet ægteskab fik han sønnen baron Oluf Henrik Rosenkrantz (1927 - ), adm.dir. og cand.polit., der ligeledes er bestyrelsesmedlem i Rosenholmfonden. Oluf Rosenkrantz fik sønnen baron Erik Christian Rosenkrantz (1960 - ), direktør, civiløkonom og HD. Erik Rosenkrantz fungerer i dag som direktør for Rosenholmfonden.

Rosenkrantz og Gyldenstjerne
Nogle danskere har måske undret sig over, at Shakespeare i “Hamlet” hovedsageligt bruger græske navne såsom Laertes, Polonius, Ophelia osv., da stykket jo foregår i Danmark. To danske adelsslægter har dog sneget sig ind på rollelisten: Rosenkrantz og Gyldenstierne, hvilket har gjort disse to familienavne internationalt berømte.

Ifølge slægtskrøniken skyldes dette, at de to unge herrer var på studietur i England, da Shakespeare skrev sin berømte tragedie. Her mødte de den store forfatter på en kro, og efter mange fyldte pokaler var behørigt tømt, fik Shakespeare idéen om at flytte historien fra Grækenland til det mærkværdige og åbenbart temmelig dystre Danmark.

Gyldenstiernes værelse, der i gamle dage var Rosenholms stateligste gæsteværelse, fik sit navn, fordi Gyldenstiernerne fra nabogodset Møllerup boede der, når de overnattede på Rosenholm (det er også det værelse, der er mest besøgt af spøgelser. I gamle dage lagde man uønskede gæster i dette værelse, og hvis det ikke var en Gyldenstjerne, rejste de altid næste dag).

Rosenholm i dag
Slottet er blandt de allerfineste i Danmark og vil med sikkerhed skabe en uforglemmelig ramme om messen All the Best. Overalt mærker man historiens vingesus, og området emmer af romantik og idyl. Rosenholm er også slottet, der blev brugt under optagelserne til julekalenderen Jul på Slottet.

Her vil I løbende blive opdateret med praktiske informationer omkring messen, såsom parkering, vejanvisninger, hvornår I kan komme og sætte stande op og tage dem ned igen, overnatningsmuligheder i området osv.